Mumbai - Chamundi Hill

Vi er traette nu, efter at vaere ankommet til delstaten Kerala i formiddags efter 2 naetters sparsom soevn. Vi gaar lidt i detaljer nu, da vi bruger bloggen som en dagbog til os selv, so bear with us...

Vi ankom til Mumbai i gaar eftermiddags efter at have koert med nattog fra Udaipur til Ahmedabat (tror vi det hed!) og saa, efter fire timers venten paa en meget varm togstation med indere soevnde paa gulvet alle vegne, og badende kvinder i vores "Ladies' Waiting Room" med alm. tog til Mumbai. Her fandt vi et hostel, hvor der var ca 50 grader paa vaerelset og man ikke kunne sove med aabent vindue pga manglende myggenet. De smaa krae aeder virkelig stakkels Anne! Mumbai naede vi kun at se meget lidt af, men den virkede kedelig europaeisk i sammenligning med Rajasthan, som var meget mere sprudlende, farverig og kulturelt anderledes oplevelse.

Saa sikke en lise det var at ankomme i Kochin i dag i en lille nuttet lufthavn omringet af perfekt palmeskov. Saa ultra eksotisk at man ikke forstaar man er her, men naermere foler man er tilskuer til en film der foregaar i et tropisk land i 70'erne (alle biler, busser, tog, og megen herremode er fra den tid!!) Endnu mere jaw-dropping var det at ankomme til Chamundi hill Palace efter tre times koersel i regnskoven og gennem smaa soede byer spaekket med banan-boder og usmagelige katolske kirker (med lyseroede plastik-agtige jomfru maria'er. Kerala er overvejende en kristen stat). Hvidskjortede tjenere skyndte sig hen med paraplyer da vi stod ud af taxa'en og kom med velkomst-drinks: friskpresset oekologisk ananasjuice. Det er et 60 aar gammelt "palads" vi bor paa og vores vaerelse er naermere en suite, og vi har en kaempe privat balkon. Vi var forsinkede, men efter at have spist super laekker sydindisk vegetarmad spredt ud paa kaempe banan-blade foran os ( af ivrige unge tjenere!) i selskab med de eneste to andre gaester vi endnu har set, naaede vi at moede dr. Sheila, den yndigste lille kvinde, der udspurgte os om vores skavanker og straks sendte os til behandling - hver for sig.

De ayurvediske behandlinger er en anden verden; man kommer ind i et rum med de soedeste 2 indiske 18-aarige piger, rummet dufter af noget man aldrig har duftet foer, og pigerne derinde er vildt smilende og soede, og kan kun sige 2 ord paa engelsk ad gangen, som de hvisker ud: 'clothes, maam' "pain, maam?". Foran een stod en kaempe moerkebrun traebaenk, der mindede lidt om et middelalder-torturinstrument, og som havde en let haeldning og udloeb i enden, og for R's vedkommende stod en bunsenbraender paa et bord og 'kogte' nogle underlige aromatiske pakker. Saa laegger man sig splitterragende noegen paa torturinstrumentet og bliver smurt ind i olie fra top til taa, saa man glider rundt og knap kan ligge stille. A fik en massage med lange synkrone stroeg og masser af olie af hendes to piger og kom i dampbad i sadan en gabestoksagtig kabine hvor kun hovedet stak ud. R fik en meget saerpraeget behandling ("for blood circulation!" Hun er jo en svaekling der kan fryse selv i 30 graders varme) hvor hun blev gnedet haardt over hele kroppen med mega varme pakker med olie og planteblade, samt en hovedbunds- og ansigtsmassage ("purifies your mind", det kunne hun godt bruge)

Duoen fik ogsaa en sen privat yogatime i marmor-yogasalen med Vansaj, den tynde lille inder, der udstraalede ungdommelig (laes umoden) alvor ved hele situationen, hvilket medfoerte at begge yogier maatte bruge de foerste ti minutter af vores indledende liggende "relaxation" paa at delvist at undertrykke og delvist give fuld afloeb for et gigantisk grineflip. Hvorfor griner man altid allermestt naar man ikke maa... Vi troede egentlig at vi var vokset fra saadan noget.

Den komisk alvorsfulde mand var meget belaerende om yoga, og her til aften kan vi maaske maerke anelsen af begyndende 'klaus', i hvert fald spurgte vi, efter vores detox-dinner, desperat til, om ikke der var alkohol paa stedet - "for lige at falde ned" paa verandaen med en lille stimulans. Vi havde isaer lyst til en Pimm's No. 1 (eller med Annes ord, en "Pimp"), det ultra-engelske koloniale passer perfekt til denne underskoenne eksotiske saetting paa toppoen af et bjerg med udsigt til guddommelig palmeskov og te- og krydderi-plantager hele vejen rundt. Vi er overvaelde over oplevelsen; skoenheden her, det at gaa rundt i haven og se de mest fanatstiske papayatraeer, hibiscus-buske med kaempemaessige blomster, kaffebuske, kokos- og banan-palmer, store smukke sommerfugle, og saa den helt ubeskrivelig udsigt til frodige disede smaa-bjerge. Og saa massagen, der naermest er graenseoverskridende, men alligevel helt vild skoen, maaske fordi to mennesker paa en gang har al deres fokus paa en, og behandler een som en blanding mellem en dronning og et barn (men paa den rare maade! Efter massagen vasker de een fra top til taa mens man sidder paa en skammel ved at saebe en ind i "cleaning powder" og haelde baljer med vand ud over een), eller maaske er det fordi de er sa hjerteskaerende soede (man foeler sig som en utaknemmelig, koelig vesterlaending i forhold til deres fnisende, ydmyge, positive, indtagende og tjenstvillige indstilling!) og gode mennesker, der virker til at have en ro og mildhed og godhed man kun kan misunde dem, eller maaske det er alle urterne man blivre smurt ind i og alle de fremmedartede fantastiske dufte. Eller monsunen, vi endelig oplevede her til aften - da vi sad paa terassen i stearinlysets skaer og spiste, og det lige pludselig stod ned i staenger i den baelgmoerke have der omkranser huset. Det var sindssygt hyggeligt og spaendende at sidde der midt i junglen, ude i nowhere, og opleve monsunen paa taet hold!

I morgen er det yoga kl syv, og derefter 'behandling', saa traditionel Kerala-morgenmad og en tur rundt i omraadet med ejeren af stedet.

De bedste tropehilsner
A + R