tirsdag den 22. juli 2008

En typisk dag paa Chamundi Hill

7.oo: Yoga med Slangen Khaa ("Relaxzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzz", "zzzzztecth your leeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeegtch")
8.00: Behandling. Anne fik foerst en hovedbundsmassage, saa en ansigtsmassage, og blev derefter skrubbet med smaa rissaekke med ris-smulder indeni og vaedet i opvarmet maelk ("medicine rice" med "medicine milk"), en slags full body peeling efterfulgt af en oliering. Rebecca fik smaa saekke med blade og olie mast rundt paa hele legemet, saa hun fedtede rundt i en groenlig paste, saa hun naesten saa solbraendt ud.
9.00: Afvaskning siddende paa en skammel som var man et lille barn.
9.15: Dagens foerste medicin, samt ananasjuice og ingefaer/peber-te.
9.30: Morgenmad, dagens foerste curry (hvorfor vente?) med underlig toer dampet riskage til.
10.00-13.00: Laese og sove paa terassen. Doktoren spoerger gerne til gaarsdagens toiletbesoeg, bare lige for at vaere ajour. Snakker med de andre "patienter", her er nogle tilfaelde vi sent vil glemme.
13.00: Frokost (dagens anden curry). Laekkert, mange smaa retter. Urtete til.
13.30: Tid til fri diposition. I dag koerte vi til den naermeste lille by, Kanjirapally, for at ordne smaating (bl.a finde en bredbaandsforbindelse saa vi kunne uploade billeder til denne blog, men omaadet er teknologisk tilbagestaaende!) + koebe chokolade, alokohol og cigaretter for at modvirke den let sekteriske disciplin og helsestemning paa paladset. Alle i byen kan se, at man kommer fra Chamundi Hill: bindien i panden og det olie-fedtede haar (som vi har opgivet at vaske ud).
15.30: Behandling. Fx opvarmet olie der flyder ned paa ens pande i 1 1/2 time ("brain massage") - doktoren siger, at man her kan goere sig en aabenbaring eller to. Bagefter afvaskning a l'enfant.
17.15: Yoga med Slangen Khaa. Mens moerket saenker sig begynder monsunen at skylle ned over taget paa yogasalen, og lyden er saa hoej at man ikke kan hoere hvad Khaa zzziger, dejligt! Endelig faar vi noget ud af den afsluttende meditation.
19.00: Dagens sidste curry. Et let maaltid med urtete (har forgaeves bedt om oel. Og i byen Kanjirapally kunne alkohol ikke opdrives. Et stort minus)
20:00: Faar tiden til at gaa ved blandt andet at mingle med de ansatte, i aften spillede vi "caram" med tjenerne, igaar forsoegte vi at faa massagepigerne til at vise os nogle traditionelle indiske danse og sange, det lykkedes til sidst efter vi i en snedig byttehandel viste pigerne "Boogie Woogie"-dansen.
21.00: En lille inderpige kommer op paa vaerelset med vores medicin.
22.30: Vi gaar til ro

Billeder fra Chamundi Hill Ayurvedic Resort