The remains of the trip

Forlod Chamundi Hill loerdag formiddag, efter vores sidste yoga-time med Khaa (tak gud. Anne kom endda til at kalde ham ved hans lidet flatterende oege-navn fra Junglebogen, da vi lavede en lille foto-session af R i hovedstands-stilling, hvor han stod og hold R's foedder: "Could you please move a little bit, Khaa? - hvorefter den pernible yogastilling selvfoelgelig broed sammen).
Paa trods af sporadisk klaustrofobi, rastloshed og manglen paa almindelige vestlige stimulanser har vi virkelig nydt vores ophold paa chamundi. Roen og den ukomplicerede hverdag har vaeret en oplevelse i sig selv. Vores hjerner er virkelig blevet renset lidt (eller maaske ligefrem vasket?) af al den olie-drypning og venlighed.

Men hvor dejligt lige at have nogle sidste dage til baade at opleve den kaempestore Periyar Nat'l Park hvor de har 42 vilde tigre i gaar og en kano-tur paa backwaters med idylliske palmelunde overalt. Turen til dyrereservatet startede ikke lovende - skulle afsted kl halv seks i silende mosun og brugte 1 1/2 time paa at vente paa en doven guide. Vi havde foelgeskab af nogle spaniere og franskmaend. Ifoert vores blaa regn-poncho'er fra AU var vi klar! Vi havde hoert, at der var risiko for igler i regnvejr, og rigtigt nok, en af de franske piger pegede smilende paa en "leetch" paa stien da vi var paa vej ind for at opleve dyr. Anne taenkte, naa er det bare saadan en lille een, og R mente slet ikke den miniature-regnorm kunne vaere en igle. Haha - hvor har vi vaeret paranoide ved tanker om igler og saa var der bare ingen! Saa gjorde vores indiske guide pludselig holdt og hev en pose salt frem. I baggrunden hoerte man et uhyggeligt skrig fra en fransk pige. Yes! Vi havde fundet vores overmaend hvad angik sart-hed! Men...vi skulle lige fatte, at guiden havde stoppet for at smores vores fodtoej ind i salt for at DRAEBE ALLE DE IGLER DER ALLEREDE KROEB OVER DET HELE PAA FOEDDER OG BEN! De var umulige at faa af ved at tage fat om dem, som R erfarede paa egen haand, da hun modigt verfede dem vaek og de istedet bare bad sig fast paa foerst den ene, saa den anden finger. Rebeccas jungle-skrig overgik franskmandens. Senere var det Anne det gik ud over, bla. fik hun en lille baby-igle paa halsen, og konstant var de smaa usandsynligt vamle dyr paa vej i kolonier ind ad hendes snoerebaandshuller. Det var ustoppeligt! Til sidst opgav Anne helt at holde styr paa hvor mange hun pt havde "indenbords". Spanierne havde lange groenne ponchos paa, som ved efterrationalisering ikke var et hit - den yndige sygeplejerske Lucia fik igler ind overalt, fordi den lange regn-poncho samlede dem op undervejs. Hun var vildt bange og broed konstant graedende sammen, mens kaeresten fjernede igler paa hals, mave, arme, der efterlod bloedende saar. Efter en times tid vendte vi om - og kom fra Periyar uden at have set nogle dyr af betydning udover raabet fra en lille abe og en turist-elefant - og saa selvfoelgelig iglerne. Mem humoeret var hoejt efter at have "overlevet"!

Vi lejede en taxa-mand samme dag og koerte til Kumarakom syd for Kochin for at faa en sejltur paa backwaters. Det var et meget soedt og charmerende bounty-agtigt sted, med palmer alle vegne. Men maden var usanssynligt olieret, og kaalen, som den kasteloese, men overordentligt positive kroebling, der arbjedede i koekkenet (han virkede saa kuet, sikkert fordi han var handicappet og lavest i hierarkiet!) hakkede til os, muggen. Yummy! Heldigvis (og maerkeligt nok!) blev vi ikke syge. Til gengaeld laa Anne vaagen meget af natten i frygt for klamme dyr (hun har mange uspecificerede bid paa kroppen).
I dag var det ren idyl i vores kano, og saa til Kochi, det sidste stop. En virkelig skoen rejse slutter her. Glaeder os til at se jer lige om lidt!

Mange hilsner
Anne og Becky

En typisk dag paa Chamundi Hill

7.oo: Yoga med Slangen Khaa ("Relaxzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzz", "zzzzztecth your leeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeegtch")
8.00: Behandling. Anne fik foerst en hovedbundsmassage, saa en ansigtsmassage, og blev derefter skrubbet med smaa rissaekke med ris-smulder indeni og vaedet i opvarmet maelk ("medicine rice" med "medicine milk"), en slags full body peeling efterfulgt af en oliering. Rebecca fik smaa saekke med blade og olie mast rundt paa hele legemet, saa hun fedtede rundt i en groenlig paste, saa hun naesten saa solbraendt ud.
9.00: Afvaskning siddende paa en skammel som var man et lille barn.
9.15: Dagens foerste medicin, samt ananasjuice og ingefaer/peber-te.
9.30: Morgenmad, dagens foerste curry (hvorfor vente?) med underlig toer dampet riskage til.
10.00-13.00: Laese og sove paa terassen. Doktoren spoerger gerne til gaarsdagens toiletbesoeg, bare lige for at vaere ajour. Snakker med de andre "patienter", her er nogle tilfaelde vi sent vil glemme.
13.00: Frokost (dagens anden curry). Laekkert, mange smaa retter. Urtete til.
13.30: Tid til fri diposition. I dag koerte vi til den naermeste lille by, Kanjirapally, for at ordne smaating (bl.a finde en bredbaandsforbindelse saa vi kunne uploade billeder til denne blog, men omaadet er teknologisk tilbagestaaende!) + koebe chokolade, alokohol og cigaretter for at modvirke den let sekteriske disciplin og helsestemning paa paladset. Alle i byen kan se, at man kommer fra Chamundi Hill: bindien i panden og det olie-fedtede haar (som vi har opgivet at vaske ud).
15.30: Behandling. Fx opvarmet olie der flyder ned paa ens pande i 1 1/2 time ("brain massage") - doktoren siger, at man her kan goere sig en aabenbaring eller to. Bagefter afvaskning a l'enfant.
17.15: Yoga med Slangen Khaa. Mens moerket saenker sig begynder monsunen at skylle ned over taget paa yogasalen, og lyden er saa hoej at man ikke kan hoere hvad Khaa zzziger, dejligt! Endelig faar vi noget ud af den afsluttende meditation.
19.00: Dagens sidste curry. Et let maaltid med urtete (har forgaeves bedt om oel. Og i byen Kanjirapally kunne alkohol ikke opdrives. Et stort minus)
20:00: Faar tiden til at gaa ved blandt andet at mingle med de ansatte, i aften spillede vi "caram" med tjenerne, igaar forsoegte vi at faa massagepigerne til at vise os nogle traditionelle indiske danse og sange, det lykkedes til sidst efter vi i en snedig byttehandel viste pigerne "Boogie Woogie"-dansen.
21.00: En lille inderpige kommer op paa vaerelset med vores medicin.
22.30: Vi gaar til ro

Billeder fra Chamundi Hill Ayurvedic Resort

Mumbai - Chamundi Hill

Vi er traette nu, efter at vaere ankommet til delstaten Kerala i formiddags efter 2 naetters sparsom soevn. Vi gaar lidt i detaljer nu, da vi bruger bloggen som en dagbog til os selv, so bear with us...

Vi ankom til Mumbai i gaar eftermiddags efter at have koert med nattog fra Udaipur til Ahmedabat (tror vi det hed!) og saa, efter fire timers venten paa en meget varm togstation med indere soevnde paa gulvet alle vegne, og badende kvinder i vores "Ladies' Waiting Room" med alm. tog til Mumbai. Her fandt vi et hostel, hvor der var ca 50 grader paa vaerelset og man ikke kunne sove med aabent vindue pga manglende myggenet. De smaa krae aeder virkelig stakkels Anne! Mumbai naede vi kun at se meget lidt af, men den virkede kedelig europaeisk i sammenligning med Rajasthan, som var meget mere sprudlende, farverig og kulturelt anderledes oplevelse.

Saa sikke en lise det var at ankomme i Kochin i dag i en lille nuttet lufthavn omringet af perfekt palmeskov. Saa ultra eksotisk at man ikke forstaar man er her, men naermere foler man er tilskuer til en film der foregaar i et tropisk land i 70'erne (alle biler, busser, tog, og megen herremode er fra den tid!!) Endnu mere jaw-dropping var det at ankomme til Chamundi hill Palace efter tre times koersel i regnskoven og gennem smaa soede byer spaekket med banan-boder og usmagelige katolske kirker (med lyseroede plastik-agtige jomfru maria'er. Kerala er overvejende en kristen stat). Hvidskjortede tjenere skyndte sig hen med paraplyer da vi stod ud af taxa'en og kom med velkomst-drinks: friskpresset oekologisk ananasjuice. Det er et 60 aar gammelt "palads" vi bor paa og vores vaerelse er naermere en suite, og vi har en kaempe privat balkon. Vi var forsinkede, men efter at have spist super laekker sydindisk vegetarmad spredt ud paa kaempe banan-blade foran os ( af ivrige unge tjenere!) i selskab med de eneste to andre gaester vi endnu har set, naaede vi at moede dr. Sheila, den yndigste lille kvinde, der udspurgte os om vores skavanker og straks sendte os til behandling - hver for sig.

De ayurvediske behandlinger er en anden verden; man kommer ind i et rum med de soedeste 2 indiske 18-aarige piger, rummet dufter af noget man aldrig har duftet foer, og pigerne derinde er vildt smilende og soede, og kan kun sige 2 ord paa engelsk ad gangen, som de hvisker ud: 'clothes, maam' "pain, maam?". Foran een stod en kaempe moerkebrun traebaenk, der mindede lidt om et middelalder-torturinstrument, og som havde en let haeldning og udloeb i enden, og for R's vedkommende stod en bunsenbraender paa et bord og 'kogte' nogle underlige aromatiske pakker. Saa laegger man sig splitterragende noegen paa torturinstrumentet og bliver smurt ind i olie fra top til taa, saa man glider rundt og knap kan ligge stille. A fik en massage med lange synkrone stroeg og masser af olie af hendes to piger og kom i dampbad i sadan en gabestoksagtig kabine hvor kun hovedet stak ud. R fik en meget saerpraeget behandling ("for blood circulation!" Hun er jo en svaekling der kan fryse selv i 30 graders varme) hvor hun blev gnedet haardt over hele kroppen med mega varme pakker med olie og planteblade, samt en hovedbunds- og ansigtsmassage ("purifies your mind", det kunne hun godt bruge)

Duoen fik ogsaa en sen privat yogatime i marmor-yogasalen med Vansaj, den tynde lille inder, der udstraalede ungdommelig (laes umoden) alvor ved hele situationen, hvilket medfoerte at begge yogier maatte bruge de foerste ti minutter af vores indledende liggende "relaxation" paa at delvist at undertrykke og delvist give fuld afloeb for et gigantisk grineflip. Hvorfor griner man altid allermestt naar man ikke maa... Vi troede egentlig at vi var vokset fra saadan noget.

Den komisk alvorsfulde mand var meget belaerende om yoga, og her til aften kan vi maaske maerke anelsen af begyndende 'klaus', i hvert fald spurgte vi, efter vores detox-dinner, desperat til, om ikke der var alkohol paa stedet - "for lige at falde ned" paa verandaen med en lille stimulans. Vi havde isaer lyst til en Pimm's No. 1 (eller med Annes ord, en "Pimp"), det ultra-engelske koloniale passer perfekt til denne underskoenne eksotiske saetting paa toppoen af et bjerg med udsigt til guddommelig palmeskov og te- og krydderi-plantager hele vejen rundt. Vi er overvaelde over oplevelsen; skoenheden her, det at gaa rundt i haven og se de mest fanatstiske papayatraeer, hibiscus-buske med kaempemaessige blomster, kaffebuske, kokos- og banan-palmer, store smukke sommerfugle, og saa den helt ubeskrivelig udsigt til frodige disede smaa-bjerge. Og saa massagen, der naermest er graenseoverskridende, men alligevel helt vild skoen, maaske fordi to mennesker paa en gang har al deres fokus paa en, og behandler een som en blanding mellem en dronning og et barn (men paa den rare maade! Efter massagen vasker de een fra top til taa mens man sidder paa en skammel ved at saebe en ind i "cleaning powder" og haelde baljer med vand ud over een), eller maaske er det fordi de er sa hjerteskaerende soede (man foeler sig som en utaknemmelig, koelig vesterlaending i forhold til deres fnisende, ydmyge, positive, indtagende og tjenstvillige indstilling!) og gode mennesker, der virker til at have en ro og mildhed og godhed man kun kan misunde dem, eller maaske det er alle urterne man blivre smurt ind i og alle de fremmedartede fantastiske dufte. Eller monsunen, vi endelig oplevede her til aften - da vi sad paa terassen i stearinlysets skaer og spiste, og det lige pludselig stod ned i staenger i den baelgmoerke have der omkranser huset. Det var sindssygt hyggeligt og spaendende at sidde der midt i junglen, ude i nowhere, og opleve monsunen paa taet hold!

I morgen er det yoga kl syv, og derefter 'behandling', saa traditionel Kerala-morgenmad og en tur rundt i omraadet med ejeren af stedet.

De bedste tropehilsner
A + R

Billedgalleri

Octopussy

De to shoppesyge yogier har i dag brugt flere timer i en toej-butik og derefter brugt 3 timer hos ejerens fikse lille skraedder-bror, som har solgt os skraedersyede festkjoler i det laekreste silke. Chauffoeren Jitu satta os af i morges midt i den gamle bydel, og nu skulle vi rigtig ud og vaere kulturelle og se paladser og havelis paa egen haand. Vi gik ca. een meter, saa var vi fanget ind af foeromtalte toejbutik. Vi viser os i det hele taget fra vores mest materialistiske side men troester os med at vores efterhaanden meget store "behinds" (indisk mad feder utrolig meget...too much Dhal, too much Naan, og sukker i alting) fordrer indiske loese aladdin-bukser, der kan skjule de ekstra lag. Som Jitu siger om det at vaere fed: "looks very healthy".

Rebecca fik sin meget tiltrangte kamel-tur i dag nede ved en kaempe meget smuk soe omgivet af disede bjerge og med et kaempe palads midt i. Meget meditativt, og kamelen Banji var ikke til at staa for! Dhoom Machali!!! Anne derimod klarede kun ca 2 meter paa kamelryggen - i en blandig af frygt for at falde af og lettere afsky ved dyret kraevede hun at blive sat af. Vi fik ogsaa spurgt ind til dens daglige naering osv, da R var meget bekymret for om den fik hvile vand og mad nok. Vi blev enige om at kamelen er et meget tilpasningsdygtigt dyr, der klarer selv den haardeste tilvaerelse i storbyen.

I aften har vi givet Jitu et kaempe maaltid og sagt tak for alting.

Vi er nu i Udaipur. Koereturen hertil fra Jodhpur har vaeret helt fantastisk gennem et frodigt bjergomraade med palmer og mangotraer og aber i vejkanten. Udaipur virker indtil videre som en luksusudgave af det Indien, vi hidtil har oplevet. Her er rent og paent og tjekket. Det traenger vi til.

Jaipur og Jodphur har vaeret en helt afsindig stor oplevelse - endnu vildere end vi havde forestillet os. Gaderne er et mylder af mennesker, kameler, elefanter, biler, cykler, og handlende i alle mulige og umulige boder. Det er et virvar af vilde farver, hektisk aktivitet og krydrede lugte. Det er indtagende, men ogsaa saa overvaeldende, at man ikke kan holde det ud i laengden. Det er fattigt og beskidt og slum-agtigt, og samtidig utrolig smukt, dekorativt og livsbekraeftende.

I gaar aftes spiste vi paa et sandt palads, saa eventyrligt med udsigt ud over soeen i et palads-agtigt hotel med turbanbeklaedte tjenere og sad paa gulvet ved borde i smaa kanaper. Faktisk har selveste hans kongelige hoejhed kronprins Frederik og hans Lady Mary boet der - 2 gange! Wauw! Det fortalte en venligtsindet saelger af haandvaevede ting og sager os. Han har moedt dem flere gange, og bliver i morgen - paa royal betilling - floejet til DK for at bringe Lady Mary de haandvaevede sjaler og forklare danskerne om pashmina. Historien var saa god, at vi straks koebte halvdelen af butikken, selvfoelgelig uden at prutte om prisen, han var jo saa aerlig og oprigtig.

I dag begynder en ny aera for os, vi har lovet os selv at begynde at insistere paa prutte prisen ned. Det er virkelig ikke nemt for os. Vi falder i gang paa gang, og kan efterhaanden ikke kende forskel paa op og ned. Man mister sin intuition her, inderne er ret umulige at laese. Dog er de fleste rigtig venlige og imoedekommende og interesseret i at snakke med os.

En stor del af oplevelsen har vaeret at snakke med vores chauffoer Jito om hans liv i Delhi. Han er foerstfeodte ud af 13 boern og gift i et arrangeret aegteskab etc. Han tjener 3000 rupees om maaneden (340 kr) og sover i bilen. Han er totalt udnyttet af rejsebureauerne, men har ingen andre muligheder. Vi tager ham ud og spise i morgen aften, vores sidste dag med ham, og har i oevrigt taenkt os at tippe ham godt.

I dag og i morgen skal vi opleve Udaipur inden vi tager toget til Bombay. Rebecca gar tigget og bedt om at faa en kameltur, saa det er den vigtigste plan for i dag.

Agra - Jaipur

Vi er ok, har haft en god dag i Jaipur efter en daarlig dag i gaar. Rejsebureauet havde selvfoelgelig snydt os - ikke meget, men en smule. Da vi ankom til hotellet efter 7 timer i en bvil - fantastisk rejse gennem Udah Pradesh og Rajasthan - havde de ikke booket noget hotel til os. Saa vi fik et andet, som driveren arrangerede - et rigtig daarligt et, ingen varm vand, klamt, beskidte lagner. Saa vi var nede i gaar og foalte faktisk ikke vi kunne stole paa nogen som hlst. Heller ikke vores chauffoer. Det var ubehageligt, og vi havde begge hjemve!

Vi saa Taj Mahal, flot, men ikke overdaadigt. Alle indiske unge fyre ville have taget billeder med os. Underligt. Tror vi blev spurgt 20-25 gange, til sidst gad vi ikke mere. Og vi fatter stadig ikke hvorfor det var saa populaert. Ogsaa hele familier kom hen og spurgte.

I morgen koerer vi videre til Jodhpur. Koereturene er naesten det fedeste, saa mange sjove byer og mennesker og smuk natur. Her er frodigt indtil videre.

varmen er ok, vi har stort set ikke oplevet regn endnu. Men fugtigt, er bare glad for vore A/C bil!

Chauffoeren er super soed, og har gjort meget for at ordne hotellet etc. Nu haaber vi det bliver bedre med hotellet i morgen. Vi brugte hele formidagen paa at tjekke om flybilletterne var aegte. Det var de heldigvis. Men vi var virkelig paranoide.

Delhi

Efter mange timers forsinkelse ankom vi i nat til Delhi kl 5 om morgenen lokal tid. En meget mere behagelig oplevelse end vi hvde regnet med: intet sindssygt menneskemylder og varmen er til at holde ud. Folk er soede og paa trods af vores smaa-naive fremtoning er vi ikke blevet snydt endnu. Tror vi. Vi har arrangeret den perfekte rejse rundt i Rajasthan og er allerede blevet gode venner med vores privatchauffoer den naeste uges tid, Juti. Vi er helt opppe at koere over hvor smooth det hele gaar og hvor eksotisk, 70-er-agtig og eventyrlig Delhi er.

Rejseplan, opdateret

12/7-14/7: Jaipur (Hotel Residency Inn)
14/7-15/7: Jodhpur (Hotel Ajit)
15/7-17/7: Udaipur (Hotel Kalika Palace)
17/7-18/7: Nattog Udaipur-Mumbai
19/7 kl 07.10: fly fra Mumbai til Kochin (Kerala)
19/7-26/7: Chamundi Hill Palace Ayurvedic Retreat
26/7-29/7: Backwaters og strande i Kerala
29/7 kl 17.05: Fly fra Kochin til Delhi

Duoens nyindkøbte sko

- for at falde ind i mængden af almindelige, low-budget rejsende, hårdhudede backpackere

Bon mot fra Bonny

Mandag nat inden afrejse blev yogiernes malariapiller velsignet af selveste Bonnie Prince Billy med de velvalgte ord "What nightmare may come".




Bonny har selv rejst meget (se sandalerne).




Han har aldrig fået bivirkninger af malariapiller (hårtab, depression, mareridt, angst m.m.).

Yogiernes pilgrimsfærd udtrykt visuelt

Vis stort kort

Indien-eventyr på den sarte måde...

Kære kærester, familie og venner

Vi vil prøve at opdatere hjemmesiden hen ad vejen på vores (de)route gennem India, så man kan følge lidt med hjemmefra.

I Delhi bor vi til en start på Yatri House (billedet) nær backpacker-paradiset Panangarj.

Hvis vi ikke er døde af hedeslag inden da tager vi herfra med en lejet taxa-mand på tur rundt i Rajasthan - et ørkenområde fuldt af smukke gamle byer med tilhørende templer á la Tusind og en nat.

Den 19. juli flyver vi til delstaten Kerala (kochin) og bliver hentet i lufthavnen af folk fra vores ayurvediske bjerg-yoga retreat Chamundi Hill. Til højre ses udsigten fra Chamundi Hills have. Man kan læse om ayurveda her.

Bagefter regner vi med at sejle en tur på "the Backwaters" i Kerala inden vi drager tilbage mod Delhi:

More to follow
Namaste
The Dynamic Duo

Fly

10. Juli 2008
København - Helsinki (AY662)
10:50 - 13:20
Helsinki - Delhi (AY21)
14:15 - 23:30

30. Juli 2008
Delhi - Helsinki (AY22)
01.00 - 06:00
Helsinki - København
07:35 - 08:15 (AY661)